Højesteret havde fuldt hus mandag formiddag klokken ni, da ankesagen mod den kendte blogger Kim Møller, der stod bag Uriasposten, blev indledt.
Kim Møller var omgivet af trofaste støttere, sin kæreste og venner. Blandt de mange fremmødte var kendte personligheder som Rasmus Paludan, Jaleh Tavakoli og Lars Theilade.
Den 13. marts 2023 var Kim Møller af Vestre Landsret blevet dømt til 3 måneders betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste efter, at han først var blevet frifundet af Retten i Aarhus for, at have delt et billede fra Notre Dame katedralen i Nice den 29. oktober 2023 “visende en afdød person liggende på gulvet med overskåret hals”, som det fremgår af anklageskriftet.
Delingen skete dagen efter terrorangrebet i et indlæg på Uriasposten med overskriften ”Nice: Tunesisk flygtning myrder tre katolikker i byens katedral, forsøgte at halshugge 60-årig kvinde”. Kim Møller erkender de faktiske forhold i sagen, men nægter sig skyldig i anklagemyndighedens tiltale om, at han uberettiget skulle have bragt billedet “vedrørende en andens private forhold under omstændigheder, der kan forlanges unddraget offentligheden”, som det hedder.
Anklager: Kim Møller var hverken journalist eller blogger
Sagen angår, hvor langt man må gå inden for lovens rammer i omtalen af terrorangreb ved brug af billeder, og sagen er så principiel, at Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at den kan prøves i Højesteret. Rigsadvokaten sondrede mellem den udvidede ytringsfrihed som journalister og medier nyder som følge af informationsfriheden og menneskerettighederne, men anklagemyndigheden mener ikke, at Kim Møller er omfattet af samme frihed.
Faktisk mener anklagemyndigheden slet ikke, at Kim Møller var blogger.
Hensynet til det ukendte offer for terrorangrebet i Nice, der formodes at være en brasiliansk kvinde, som ikke kunne genkendes på det slørede billede i indlægget på den nu lukkede blog Uriasposten, samt “almene interesser”, nødvendiggør ifølge anklagemyndigheden offentlig påtale efter skærpende omstændigheder i en sagstype, der normalt er undergivet privat påtale, og hvor anklagemyndigheden ikke har modtaget påtalebegæring fra den dræbte kvindes pårørende.
Anklagemyndighedens argument herfor er, at Uriasposten, der var skrevet på dansk, teoretisk set kunne være besøgt af den dræbte brasilianske kvindes pårørende fra internettet i Frankrig.
Derfor vil anklagemyndigheden have straffen skærpet til 4 måneders fængsel.
Forsvarer: Lovligt at bringe billeder af George Floyd og terror i Israel
Forsvarsadvokat Peter Secher rejste først og fremmest tvivl om, hvorvidt sagen overhovedet er berettiget, når de pårørende til den dræbte brasilianske kvinde i Frankrig aldrig har anmeldt Kim Møller for delingen eller anmodet om, at der skulle ske retsforfølgelse herfor. Ifølge anklageren var det en anden dansk blogger, uden tilknytning til offeret i terrorsagen, der anmeldte Kim Møller.
Den dræbte kvinde lå på maven på det slørede billede, Uriasposten bragte, hvorfor det ikke var muligt at genkende hende, og derved var billedet ikke egnet til, at det kunne forlanges unddraget offentligheden, lød forsvaret.
Forsvarsadvokaten argumenterede for, at terrorangreb udgør et angreb på et helt samfund, hvorfor hensyn til enkelte ofre nødvendigvis må vige for hensynet til, at der kan være en fri debat om terror, og at denne debat styrkes ved, at terror ikke alene beskives i tekst, men også i billeder. Forsvareren henviste bl.a. til mediernes brug af billeder fra terrorangrebet i Israel den 7. oktober 2023, og til videoen af George Floyd i USA, der førte til bevægelsen Black Lives Matter.
Kim Møller er uddannet historiker og har derfor de faglige forudsætninger til at formidle offentlig information om terror, ligesom han havde drevet Uriasposten siden 2003, som ifølge forsvareren har haft millioner af visninger, hvorfor han ubestridt må betegnes som en anerkendt blogger, der skal nyde samme udvidede menneskeretlige informationsfrihed, som etablerede journalister.
Kim Møller vil derfor frifindes i sagen, men hvis det ikke kan komme på tale, vil han have fængselsstraffen nedsat til en bøde. Forsvareren henviste i den henseende til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tidligere har udtalt, at ytringsforbrydelser ikke bør straffes med fængsel, men med bødestraf, da for hårde fængselsdomme for information i et demokratisk samfund kan have en såkaldt “chilling effect”, som gør borgerne bange for at ytre sig.
Sagen er optaget til dom og ventes fredag på Højesterets hjemmeside.