En 24-årig mand er mandag den 5. september 2022 blevet idømt fængsel i 6 år og 6 måneder ved et nævningeting ved Retten i Glostrup for et knivstikkeri begået den 22. september 2021 imod en 35-årig kammerat.
Knivstikkeriet skete på en parkersplads på Eigtveds Allé i Høje Taastrup. Kniven ramte venstre side af brystet, hvilket resulterede i en punkteret lunge samt skader i maven, hvorfor den 24-årige blev dømt for forsøg på manddrab.
Den 24-årige, der tidligere er dømt for vold, ankede dommen på stedet til frifindelse. Han skal sidde fortsat varetægtsfængslet under anken.