33-årig mand idømt 12 års fængsel for knivdrab på kone

En 33-årig mand er ved Retten i Sønderborg idømt 12 års fængsel for knivdrab på sin kone, begået den 29. januar 2022 på et asylcenter.

Den 33-årige nægtede sig skyldig i drab, men erkendte at have været tilstede på asylcenteret, da kvinden blev dræbt i forbindelse med en uoverensstemmelse.

Retten udelukkede at andre end kvindens 33-årige mand kunne stå bag knivdrabet, der skete ved 26 læsioner med en køkkenkniv med en klinge på 19 cm.

Foruden de 12 års fængsel, blev den tiltalte udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. I forvejen var han i Danmark uden lovligt ophold.

Den 33-årig mand udbad sig betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen.