26-årig mand frifundet for røveri i Kvickly

En 26-årig mand er blevet frifundet ved Retten i Herning i en sag, hvor han var tiltalt for at have røvet Kvickly i Brande den 27. januar 2021.

Den tiltalte blev i stedet idømt 40 dages fængsel for tyveri, da retten fandt, at forholdet ikke kunne betragtes som et røveri. Den tiltalte havde stjålet noget alkohol og var i den forbindelse blevet tilbageholdt af en mand i forretningen.