To mænd dømt efter fund af våben og sprængstoffer i bandekonflikt

En 22-årig mand er blevet idømt seks års fængsel ved Retten på Frederiksberg for besiddelse af en pistol og sprængstof i forbindelse med bandekonflikt. En 19-årig blev idømt tre års fængsel for medvirken.

Samtidig blev begge frifundet for besiddelse af over et kilo hash, fordi anklagemyndigheden havde ændret gerningstidspunktet efter bevisførelsens afslutning.